ROI-beregning: Nemt, hurtigt – og helt afgørende

ROI-beregneren gør det nemt og ligetil at måle på afkastet af dine investeringer. Den giver dig indsigt i, om en given investering er rentabel eller ej, så du kan være sikker på at få mest muligt ud af dine penge.

Din ROI

I enhver virksomhed foretager man løbende investeringer, som har til formål at booste bundlinjen. ROI-beregning gør det muligt for dig at danne et overblik over, hvilke af disse investeringer der giver mening, og hvilke der ikke gør. Både før, under og efter en investering kan du ved hjælp af ROI-beregning sikre dig, at dine penge bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvad er ROI?

Bag bogstaverne ROI ligger begrebet return on investment. ROI er forholdet mellem udgifterne til en investering og dens afkast. ROI viser dig altså kort og godt, hvor stor den procentvise fortjeneste på en given investering er.

Det giver mening at arbejde med return on investment i mange forskellige sammenhænge. Ja, faktisk giver det mening i alle sammenhænge, hvor du gerne vil have indsigt i en investerings afkast. Det kan både være i en virksomhed, og hvis du investerer som privatperson.

Der er naturligvis nogle faldgruber i forbindelse med ROI-beregning, ligesom der også er med ROAS, hvilket vi vender tilbage til senere. Uanset hvad bør ROI dog altid være noget, du har fokus på, når du investerer. Tallet giver lynhurtigt et indtryk af, om en investering er fornuftig eller ej, og så er det dejligt nemt at beregne. Det fører os videre til det næste punkt.

Simpel ROI-beregning

Det er nemt at beregne ROI, og det er blot endnu en grund til, at enhver virksomhed bør gøre det. Med vores ROI-beregner er det at finde ud af, om en investering er profitabel, lige så let som at klø sig selv i nakken. Holder du af at ”crunch numbers”, kan du naturligvis også selv gå i gang.

Formlen for return on investment ser således ud:

ROI = (Fortjeneste – Investering) / Investering x 100

Du skal altså blot vide, hvad en investering har kostet dig, og hvordan fortjenesten har været på den, for at finde frem til din ROI.

Giver din ROI-beregning nul, tjener du ikke noget på din investering. Du taber heller ikke penge på den, men rammer derimod blot break-even. Det er ikke vanvittigt sindsoprivende, og målet er derfor at have en positiv ROI. Ligger return on investment på eller under nul, bør du (i hovedreglen) overveje, hvordan du kan forbedre ROI på lignende investeringer i fremtiden, eller om lignende investeringer helt skal droppes.

”Men hvad er så en god ROI?”, tænker du måske. Det kan vi desværre ikke svare dig på. Det afhænger helt og holdent af den konkrete investering. I nogle tilfælde vil det være tid til at poppe champagnen, hvis din return on investment ligger på for eksempel 5 %, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt med en ROI på flere hundrede procent, før du kan være glad og tilfreds. Hvad din return on investment helst skal ligge på afhænger ganske enkelt af både din virksomhed og karakteren af din investering.

Jo mere præcise data, des mere præcis ROI

Vi skrev lidt tidligere, at du ”blot” skal kende omkostninger og afkast af en investering for at kunne lave en ROI-beregning. Sandheden er imidlertid, at det kan være mere kompliceret end som så at finde frem til disse tal. Selve investeringsomkostningerne giver sjældent de store problemer, men derimod kan det være svært at finde frem til fortjenesten på en investering. Det er én af de udfordringer, der kan være med return on investment-beregningen.

Kan du se sort på hvidt, hvad du har tjent på en investering, er der naturligvis ingen ko på isen. Det gælder eksempelvis, når du arbejder med Google Ads. Her kan du se lige nøjagtigt, hvor meget en specifik annonce – altså investering – har tjent ind. Derfor er det også barnemad at beregne ROI. I andre tilfælde kan det være sværere at gennemskue, hvilken investering du kan takke for hvilken indtjening. Det skyldes, at det ofte kan være summen af flere tiltag, der giver et afkast.

Uanset om du kan fastslå ethvert afkast på en specifik investering eller ej, bør du dog forholde dig til ROI. Jo mere præcise tal, du kan indtaste i beregneren, des mere præcis bliver ROI naturligvis. Selv i tilfælde, hvor du er nødsaget til blot at komme med et kvalificeret bud på dit afkast, er ROI et godt og simpelt holdepunkt.

Hvornår kigger man på return on investment?

Du kan arbejde med ROI på flere forskellige måder. Tallet kan nemlig være med til at afgøre følgende:

  • Om du skal foretage en konkret investering
  • Hvorvidt en afsluttet investering var en succes
  • Om du skal afbryde et projekt før tid for at minimere dit tab på investeringen.

Lad os kigge lidt nærmere på det.

Det giver sig selv, at man kan kigge på return on investment på bagkant. Her kigger man på, hvad en investering har kostet, og hvilket afkast man har fået ud af den. På baggrund af dette tal afgør man, om investeringen er rentabel eller ej. Så simpelt er det. Du kan dog ikke blot få glæde af en ROI-beregning på bagkant, men også på forkant. Tallet kan nemlig hjælpe dig med at afgøre, hvorvidt du skal investere i et projekt.

Du beregner din ROI på forkant ved at ”gætte” på, hvilket afkast en investering sandsynligvis vil give dig. Her er det naturligvis en fordel, hvis du har data fra lignende investeringer, du kan kigge på, så dit bud ikke bliver grebet ud af den blå luft. Selv med en form for datagrundlag vil der stadig være en vis fejlmargin, men ikke desto mindre kan ROI-beregningen give en idé om, hvorvidt en investering kan være rentabel.

Ved at foretage en ROI-beregning på forkant kan du desuden få nemmere ved at afgøre, hvilken af en række forskellige investeringer du skal satse på. Har du tre tiltag i støbeskeen, men kan du se, at Investering X med størst sandsynlighed vil give en langt højere ROI end Investering Y og Z, bliver Investering X naturligvis din førsteprioritet. Sidst, men ikke mindst, kan en ROI-beregning benyttes til at afgøre, om et projekt skal afsluttes tidligere end forventet for at minimere virksomhedens tab.

Lad os forestille os, at du har investeret i en række radioreklamer, som efter planen skal køre i seks måneder. Du har på forhånd regnet ud, at reklamerne skal indtjene 10.000 kroner om måneden, hvis ROI skal ligge på nul. Efter tre måneder kan du se, at radioreklamerne i gennemsnit indbringer 5.000 kroner månedligt, og at der ikke er noget, der tyder på, at dette kommer til at ændre sig. For ikke at tabe flere penge end højst nødvendigt dropper du projektet.

Du kan altså kigge på return on investment i forskellige stadier af en investerings liv. Forud for investeringen kan en ROI-beregning give dig et indtryk af, om du skal satse på investeringen eller ej. Når investeringen er igangsat, kan ROI hjælpe dig med løbende at sikre dig, at investeringen fortsat giver mening. Sidst, men ikke mindst, kan ROI på bagkant vise rentabiliteten af en investering.

Derfor skal du arbejde med ROI i marketing

ROI-beregning kan med fordel benyttes i mange forskellige sammenhænge, og faktisk er det ikke kun i virksomheder, det giver mening at kigge på return on investment. Investerer du eksempelvis i aktier eller fast ejendom, vil du ligeledes beskæftige dig med ROI.

ROI er et af marketingafdelingens vigtigste redskaber. Derfor er der også mange, der tror, at ”marketing ROI” er et begreb for sig. Det er det ikke, da en ROI-beregning er den samme, uanset hvilken type investering der er tale om. Med dét sagt gælder det alligevel, at ROI og marketing hænger uløseligt sammen – eller i hvert fald bør gøre det.

Vil du kunne se effekten af dine markedsføringstiltag, er det ganske enkelt nødvendigt at foretage ROI-beregninger løbende. Hvis ikke du gør det, famler du i blinde, og du risikerer at bruge penge på noget, der ikke skaber værdi for virksomheden. Det er du selvfølgelig ikke interesseret i, og derfor bør du arbejde med ROI i marketing, så du kan bruge dine penge på de områder, der giver det største udbytte for din virksomhed.

Sådan kan du benytte ROI i marketing

Medmindre du er mere end almindeligt heldig, er du nødt til at markedsføre din virksomhed. Det gør du sandsynligvis på flere forskellige måder, og for at du kan finde hoved og hale i dine indsatser, er du nødt til at kigge på din marketing-ROI.

Lad os sige, at du har 60.000 kroner til at komme i gang med din markedsføring. Du har aldrig før arbejdet målrettet med markedsføring, og derfor ved du praktisk talt ikke noget om, hvad der kommer til at fungere.

Du investerer pengene således:

  • Google Ads: 15.000 kr.
  • social ads: 15.000 kr.
  • e-mailmarketing: 15.000 kr.
  • radioreklamer: 15.000 kr.

Da du efterfølgende analyserer effekten af dine tiltag, finder du ud af, at din marketing-ROI på de forskellige områder ser ud som nedenfor:

  • Google Ads: ROI = 237 %
  • social ads: ROI = 178 %
  • e-mailmarketing: ROI = -3 %
  • radioreklamer: ROI = -55 %.

Dette giver dig et værdifuldt indblik i, hvad du skal arbejde videre med, og hvad du ikke skal – eller hvor du i hvert fald skal justere din indsats med henblik på at forbedre din ROI.

En ROI-beregning tager ikke højde for tidsperspektivet

Nu tænker du måske, at siden Google Ads er det, der giver den højeste ROI i det ovenstående eksempel, bør du fremover sætte alle dine penge i denne pulje. Det er imidlertid ikke helt så simpelt. Selvom det umiddelbart giver god mening at fokusere på Google Ads i et eksempel som det ovenfor, betyder det ikke nødvendigvis, at man bør droppe de tre andre punkter.

ROI alene giver ikke et komplet billede af, hvilke marketingtiltag, det giver mening at arbejde med, og hvilke man kan droppe. For eksempel vil der i visse tilfælde gå længere tid, før man kan se effekten af et tiltag, end der vil i arbejdet med Google Ads, som skaber resultater her og nu. Dette bliver der ikke taget højde for, når du kigger på marketing-ROI.

Netop denne mangel på tidsperspektiv er en af de største svagheder ved ROI-beregningen. Tallet giver dig et øjebliksbillede af en investering, men beregningen kan selvsagt ikke have in mente, at visse investeringer har brug for en rum tid, før de begynder at give et afkast.

For eksempel er genkendelighed en væsentlig faktor, når det kommer til markedsføring, og derfor skal en lytter måske høre en radioreklame 15 gange, før dit virksomhedsnavn for alvor sætter sig fast. Siger vi, at en lytter i gennemsnit hører din reklame tre gange om ugen, skal dine reklamer altså køre i fem uger, før de begynder at rykke noget. Det nytter således ikke noget, at du stopper dem efter en måned, fordi deres ROI ikke er tilfredsstillende. Måske kan de efter tre måneder have en ROI, der er markant højere.

Når du arbejder med ROI i marketing, er det altså væsentligt at være opmærksom på beregningens begrænsninger. Undlad at blive forblændet af ROI alene, men kig derimod på tallet i et større perspektiv – i hvert fald i tilfælde, hvor ROI-beregningen er mere kompleks end som så.

Med vores ROI-beregner er det lige så let som ingenting at beregne return on investment, og det bør du benytte dig af. ROI-beregning er et fantastisk værktøj, som nemt og hurtigt skaber overblik i dine investeringer. I visse tilfælde – eksempelvis i forbindelse med Google Ads – kan tallet endda stå alene. Det gør det nemt at gennemskue, hvordan du bruger dine annoncekroner bedst, ligesom du hurtigt kan spotte, om finjusteringer forbedrer din ROI eller ej.